Målgruppe: Faglærte og ufaglærte personer har adgang til uddannelsen. Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder i virksomheder, hvor der arbejdes med forarbejdning af fisk.
Beskrivelse: Efter gennemført uddannelse kan deltageren betjene vægtudstyr og gængse maskiner i fiskeindustrien i relation til afskæring af hoved, filetering, flækning, afskinding, trimning og forædling. Deltageren kan medvirke til sikring af en optimal udnyttelse af produktionsudstyret på baggrund af viden om produktionsflowet i fiskeindustrien, vandforbrug og energiforbrug samt driftsøkonomi i relation til den anvendte teknologi. Deltageren kan desuden medvirke ved risikoanalyser af kritiske kontrolpunkter i produktionen på baggrund af viden om GMP- og HACCP-principperne.